Laks, kylling og æg – med et twist

Lakseruller på en ny måde. Prøv dem!

Lakseruller på en ny måde. Prøv dem!

For hvad skal du lige gøre, når der kommer gæster, tiden er knap, men hvor du alligevel ønsker at tilberede en lækker omgang mad. Disse 3 opskrifter er ultra nemme, og det gode ved dem er, at de kan laves god tid i forvejen. På den måde får du mere tid til dine gæster. Samtidig ville disse 3 retter egne sig helt perfekt som en del af en “tapas” en fredag aften med et glas kold hvidvin on the side. Egentlig ville du også kunne tage dine fyldte æg, og lade dem blive en anderledes del af din brunch. Kyllingesalaten egner sig tosse godt til madpakken, og laksen. Ja, laks går jo altid 🙂

Opskrifterne er som følger:

 

Lakse/ruccolarør

1 pk. røget laks

Friskost

Hvidløg

Basilikum

Ruccola

Salt

Peber

Lav din egen smøreost ved at presse hvidløg i din friskost, og bland med frisk basilikum, salt og peber. Derefter tager du lakseskiverne, smører med din hjemmelavede smøreost, og ligger dejlig, grøn og frisk ruccola indeni. Du ruller nu din laks, og vupti! Rul dem gerne stramt. Så fremstår de bedre.

Fyldte æg

Hårdkogte æg

Creme fraiche

Purløg

Salt

Peber

Kog æggene. Skær dem i halve og pil blommerne ud. Disse røres med creme fraiche, purløg, salt og peber. Hviderne skylles, så alt blommen er væk derfra. Lad blandingen stå på køl 1 times tid. Derefter tager du en plasticpose, ligger fyldet deri, og klipper et meget lille hul i det ene hjørne. Hviderne ligges på et fad, og fyldet sprøjtes deri. Pynt med friskklippet purløg og kværnet sort peber.

Med inspiration fra Jane Faerbers "Djævleæg", blev disse fyldte æg lavet.

Med inspiration fra Jane Faerbers “Djævleæg”, blev disse fyldte æg lavet. Ønskes en mere LCHF-venlig version, skal du bruge en fuldfed creme fraiche, eller blande din alm. creme fraiche med pisket fløde.

 

Cremet kylling på romainesalat

Kyllingebryst

Creme fraiche

Sennep (stærk)

Revet peberrod

Citronsaft

Lidt hvid balsamicoeddike

Salt

Peber

Romainesalat/hjertesalat

Steg kyllingebrystet i olie og hvidløg. Når disse er afkølede, skæres de i mindre tern. Lav din dressing, og smag til med salt og peber. Bland kyllingen og dressingen, og lad din cremede kylling stå på køl 1 times tid, så smagene kan blandes. Inden servering skylles romainesalaten, og bladene rives fra hinanden. Anret din cremet kylling ovenpå salatbladene, og pynt med groft salt.

Cremet kylling på sprød salat. Amen altså, så englene synger!

Hvad er dine yndlingsretter, når du skal bikse en god tapas sammen? 🙂

God fornøjelse!

– Laura

Hj. müsli – den klassiske

Når dagen startes med en hjemmelavet müsli, så kan det altså ikke blive bedre. Der er mange måder at variere sin müsli på. Du kan vælge alle slags kerner, frø og tørrede bær. Du kan lave en “luksus” version med honning, du kan lave en chokomüsli og en anden mulighed er at lave en helt klassisk müsli, som du uden videre kan spise i hverdagen ovenpå din skyr, kvark, fromage frais, eller på dine havregryn. Den kan også bruges som “crumble” ovenpå din havregrød eller en god æblekage. I kan vel godt se, hvor det her bærer hen. I bund og grund er det svært at nedskrive alt det du kan bruge den klassiske müsli til, og hvor meget du kan variere den til lige nøjagtig dén version, som du elsker allermest.

Her kommer den opskrift, som kan betegnes som den klassiske:

Opskrift

Mandler

Solsikkekerner

Græskarkerner

Tørrede tranebær

Hørfrø

Sesamfrø

Kokosmel

Grovvalsede havregryn

All-bran/Fitness flager

Start med at riste mandlerne på en varm pande. Skær evt. mandlerne i mindre stykker, hvis du ønsker en “finere” udgave.

Step 1

Step 1

Derefter tilsættes de grovvalsede havregryn (ønsker du en sødere version, tilsætter du flydende akaciehonning lige inden havregrynene kommes på panden). Efter havregrynene og mandlerne har ristet lidt, tilsætter du græskarkerner og solsikkekerner.

Step 3

Step 3

Nu er det tid til at komme de tørrede tranebær på. Lav et lille hul i midten af blandingen, så de tørrede tranebær kan afgive lidt sukkerstof, som kan gøre hele blandingen sødere.

 

Step 5

Step 5

 

De tørrede tranebær har nu sødet blandingen, så nu tilsættes de sidste kerner, som ikke skal have så lang tid på panden. Det være sig hørfrø, sesamfrø, kokosmel og all-bran. Din müsli skal kun ristet et par minutter mere, hvorefter du ligger den ud på et stykke bagepapir, og lader den afkøle. (Så bliver den mere sprød)

 

Først når müslien er helt afkølet, hældes den i en lufttæt beholder eller på krukke, og så har du en lækker hjemmelavet müsli til næste morgen. Nyd den!

 

Er der stemning for, at der kommer opskrifter på flere müsli udgaver? Æblemüsli, havreknas, chokomüsli, mm.

 

God fornøjelse!

– Laura

 

Brunch – til når der skal kræses ekstra meget

 

Nyd jeres weekend og brug den evt. på at lave hindbærtiramisu, grill på terrassen eller en god grøntsagsfladbrødsburger :-) Weekend giver tid til hyggeligt samvær med familien, og tag de små med i køkkenet! De vil elske resultatet.

Nyd jeres weekend og brug den evt. på at lave hindbærtiramisu, grill på terrassen eller en god grøntsagsfladbrødsburger 🙂 Weekend giver tid til hyggeligt samvær med familien, og tag de små med i køkkenet! De vil elske resultatet.

 

Weekenden banker på døren, og det betyder, at der er god tid til rolige morgener, hygge med familien og ekstra kræs omkring spisebordet. Det er blevet yderst populært at lave lørdagsbrunch, hvorfor det er helt oplagt at give jer inspiration til, hvordan I kan lave en brunch, som jeres kære med sikkerhed vil sætte stor pris på. Det behøver ikke være det store brunchbord. Med få og gode retter, kan du skabe stor glæde i din mave og dit sind.

Senere vil der komme forslag til, hvordan du kan lave en hammer god LCHF-brunch, som ikke nødvendigvis kun kan spises af inkarnerede LCHF’ere – LCHF handler vel i bund og grund om at lave mad fra bunden med gode råvarer? Og er der noget bedre end at kunne sige, at man selv har lavet det man serverer, helt ned til mindste detalje, for så at kunne se begejstringen og beundringen hos de kære, man serverer for? (Madfilosofi herfra, om forladelse, hvis den trækkes for meget ud 🙂 ).

Idéer og opskrifter

Amerikanske havregrynspandekager

Ca. 4 personer

  • 2 æg
  • 2 dl skummetmælk
  • 60 g havregryn
  • 80 g hvedemel/grahamsmel
  • 12 tsk. fint salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 ½ tsk. flydende akaciehonning

Del æggene og pisk æggeblommerne sammen med skummetmælk. Vend havregryn sammen med hvedemel, salt, bagepulver og sukker. Pisk æggehviderne stive og vend dem i mælkeblandingen skiftevis med melblandingen. Steg pandekagerne i olie eller stegemargarine til de er gyldne. Hold dem evt. varme i ovnen ved lav temperatur.

Amerikanske havregrynspandekager, her med sirup/honning ovenpå.

Amerikanske havregrynspandekager, her med sirup/honning ovenpå.

Skyr med hj. müsli

Ja, her kan der også bruges kvark, som skrevet i et tidligere indlæg! Jeg har min egen opskrift på müsli, hvorfor jeg har mulighed for at lave den lige som jeg vil have den. Helt perfekt. Et indslag kommer hurtigst muligt om denne populære (i kendte kredse) müsli.

Bland skyren med let optøede bær fra frost, og bland vaniljesukker i.

 

Morgenboller

Cirka 10 stk. – gælder for begge versioner

Den langtidshævede

  • 15 gram gær
  • 5 dl lunken vand
  • 700 gram mel (jo mere groft mel des mere vand skal der til)
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. salt

Dejen røres sammen og stilles på køl. Efter 5-6 timer formes brødene, som skal efterhæve i 30 minutter. De pensles med vand/kaffe og bages først i 8 minutter ved 300°. Derefter 20 minutter ved 200°.

 

Den hurtige

  • 50 gram gær
  • 3 dl lunken vand
  • 200 g hvedemel
  • 400 g speltmel/fuldkornsmel/grahamsmel
  • 2 – 2 ½ tsk. honning
  • 1 spsk. salt
  • 1 dl. græskarkerner

Opløs gæren i vandet. Tilsæt derefter honning, salt og græskarkerner. Kom det grove mel i, og spæd til med hvedemel indtil dejen har en luftig konsistens. Den må ikke være for klistret, og der må heller ikke bruges for meget mel, så bollerne bliver tørre. Ælt godt sammen, og stil til hævning i 1-2 timer. Tænd ovnen på 200 grader, og form bollerne imens. Lad dem stå og efterhæve indtil ovnen er klar, hvorefter de pensles med kaffe eller et pisket æg, og bages i ovnen omkring 15 minutter, eller til de er gyldne og mærker hule, når du banker lidt på dem.

 

 

Hj. chokoladesmørepålæg

Denne opskrift er lavet på slump, hvorfor I får ingredienserne, og må prøve jer frem. Man lærer jo som bekendt bedst af, at stå med fingrene i det selv.

  • Udstenede dadler
  • Hassenødder
  • Vaniljesukker
  • Sukrin/sukker
  • Kokosolie
  • Kakaopulver

Blend ingredienserne pånær hasselnødderne. De steges gyldne på en pande, hakket groft og blandes i smørpålægget til sidst.

 

Æg i cocotte

Ca. 4 personer

  • 4 æg
  • Serranoskinke
  • 2 håndfulde champignon
  • 1 løg
  • 2 tomater

Steg champignon, løg og tomater. På en anden pande steges serranoskinken sprødt. Tilsæt salt og peber, og lig et lag i 4 ramakinskåle. Ovenpå slåes der 1 æg i hver skål, hvorefter de sættes i ovnen ved 150 grader, indtil ægget er bagt færdigt. Pynt med groft salt og den stegte serranoskinke.

Den danske oversættelse af denne franske æggeversion er "æg i glas"

Den danske oversættelse af denne franske æggeversion er “æg i glas”

 

Fruits Frais

For at fortsætte i det franske sprog (som jeg IKKE har praktiseret siden de få gloser fra 7. klasse): Frisk frugt er en klassiker på brunchbordet. Vi er på vej ind i den bedste sæson for frisk frugt. hvorfor du har mulighed for at vælge frugt med masser af smag og vitaminer. Sug det til dig, og vælg nøjagtig de frugter, som du holder mest af. Bananskiver, friske jordbær, friske hindbær, sharonfrugt, danske æbler.

 

Der skulle nu gerne være grundlag for en dejlig brunch, som er forholdsvis nem at lave, og som ikke kræver megen ekstra tid end et vanligt måltid. Skriv endelig, hvordan jeres brunch ender ud i kommentarfeltet nedenunder. Jeg glæder mig til at høre fra jer.

 

God weekend!

– Laura