Tilbehør til de lune grillaftener & grilltips

Friske asparges med olie og salt. Simplicity at it’s best!

 

At grille er et kapitel for sig. I Danmark forbinder vi bl.a. dét at grille med sommer, hygge og mad der smager. Hvad end du har en Weber eller ej, en kuglegrill eller en gasgrill, eller sågar en engangsgrill, er der råd for, hvordan du kan grille. 2 af de mest kendte er den direkte metode, og den indirekte metode. Med hjælp fra diverse sider, har jeg fundet frem til disse gode råd, som kan hjælpe dine grillmetoder væsentligt:

 

Direkte metode:

Kullene fordeles jævnt i grillen, og låget løftes kun, når du skal vende maden. Hvis du skal stege mad, som skal have mindre en 25 minutter, er det denne metode, du med fordel kan bruge.

Indirekte metode:

Briketterne skal ligges i siderne af grillen ovenpå kulristen. Grillristen skal ligge ovenpå briketterne, og maden ligges på efter et par minutter. Du skal kun kigge til din mad, når du skal vende det for at holde på varmen. Skal du grille maden i mere end 25 minutter, er det denne metode, du kan bruge.

Grill

 

Du kan læse meget mere om disse, og andre, grillmetoder på hjemmesiden: http://www.100pctdansk.dk/Nyheder/Kend-dine-grillmetoder.aspx

Skal du grille tilbehør, vil den direkte metode være mest anvendelig, så det er denne, jeg vil anbefale du bruger til følgende tilbehørsidéer. Som sagt kalder de lune sommeraftener på grillmad, men hvor kødet for det meste er nemt at bestemme, kan tilbehøret dertil ofte ende i det samme hver gang. Der er dog SÅ mange forskellige slags tilbehør du kan lave uden, at det tager en evighed. Alle slags tilbehør kan laves på grillen, så du kan nyde din families selskab udenfor, mens maden laves. Det er simpelt, enkelt og umiddelbart 🙂

 

Idéer til tilbehør

  • Grønne asparges penslet med en god olivenolie
  • Friske hele champignon
  • Jordskokker skåret i “pommes frites”
  • Halv tomat med en skive bøfmozarella ovenpå penslet med olie og drysset med citronsaft og tørret basilikum
  • Parmesanpita (Skær pitaen i to, og fyld med parmesanost)
  • Helt løg skåret i to og penslet med god olivenolie
  • Broccoli skåret i 4 og penslet med god olivenolie
  • Grøntsagsfladbrød (Se opskrift under kategori: LCHF)
  • Squashskiver med fyld af urtesmøreost eller bøfmozarella
  • Grillet halloumi (Halloumi er en fast ost, som minder om feta i smagen)
  • Kartoffelrösti med løg

 

Der er mange muligheder. Prøv dig frem og udforsk dem alle. Der er nok aftener over sommeren at tage af. Har du lyst til flere grillegnede opskrifter, eller vil du have flere tips til, hvordan du griller? Skriv endelig dine tanker i kommentarfeltet nedenunder.

Der vil i løbet af den næste tid komme flere opskrifter til grillaftener. Det være sig dressinger, kød, brød, desserter. Alt kan grilles – det er bare at kaste sig ud i det.

 

God fornøjelse!

– Laura

 

Indslaget er bl.a. lavet med hjælp fra: http://www.grillguiden.dk/tipstricks.php & http://www.100pctdansk.dk/Nyheder/Kend-dine-grillmetoder.aspx

 

Lever du på en SU? Ingen undskyldning!

Selvom mange studerende, og andre godtfolk, måske ikke har det helt store madbudget hver måned, så kan det altså sagtens lade sig gøre at lave mad med gode råvarer, som samtidig gør godt for din krop. Hvid spaghetti, tomat på dåse og tørt rugbrød har tit været at finde i studerendes køkkener, fordi det efter sigende skulle være så dyrt det dersens sunde mad. Det er selvfølgelig også mange af nutidens trendy madvarer, som koster mange penge, men der findes altså gode og højt kvalificerede substitutter for disse madvarer. Her kommer et lille udpluk af, hvad du kan erstatte de dyre og trendy madvarer med, hvis budgettet denne måned snarere rækker til X-tra end X-tra store, økologiske bøffer:

Quinoa –> Grønne linser

Grønne linser indeholder knap dobbelt så mange proteiner som quinoa, er billigere og smager mindst lige så godt.

Du opnår en besparelse på 30 %.

 

 

Skyr –> Kvark

  • Kvark indeholder samme mængde proteiner som skyr, og mætter dermed lige så godt.
  • Du kan bruge kvark til alt, hvad du bruger skyr til: Om morgenen med müsli (opskrift følger), i dressinger, i desserter (også i skyrkagen), ja ALT!
  • Du opnår en besparelse på 37 %.

 

Sojamælk –> Laktosefri mælk

  • Laktosefri mælk er også dyrere end alm. mælk, men har man laktoseintolerence, er det glimrende at bytte sin sojamælk ud med laktosefri mælk.
  • Du får en mælk med mindre sukker (blodsukkeret takker), mindre fedtindhold, og så minder det da betydeligt mere om alm. mælk, som vi danskere jo efter sigende ELSKER.

 

 

 

Købemüsli –> Hj. müsli

  • Du får lov til helt selv at bestemme, hvad der kommer i din müsli for ikke at nævne det faktum, at du undgår både E-numre og en masse tilsat sukker. Win-win.
  • Jeg vil senere poste et indlæg om en klassisk müsli, der ikke koster ret meget at lave selv.
En god hjemmelavet müsli slår den købte til hver en tid.

En god hjemmelavet müsli slår den købte til hver en tid.

Kerner/frø seperatpakket –> Knækbrødsblandinger

Du kan købe knækbrødsblandinger, som indeholder store dele kerner, oftest sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner samt grovvalsede havregryn/bygflager.

 

 

 

 

 

Som I kan se er der i mange tilfælde mulighed for at skifte et dyrt produkt med et billigere uden, du skal gå med kompromis med kvaliteten og produktets gode egenskaber.

Har du/I  idéer til andre trendy madvarer, som man med fordel kan skifte til et andet? 🙂

– Laura

Opskrifter to-do

Der er en del opskrifter, som er værd at afprøve, eksperimentere med, og ikke mindst SMAGE. Jeg har selv en del, men der kommer hele tiden nye opskrifter til på min liste, så om den nogensinde får en ende, tør jeg ikke tro. Jeg er som sagt en stor forkærlighed for det italienske køkken, og opskrifterne jeg laver får oftest et sydligt pift, så at sige. Jeg vil meget gerne have “kritik” på det jeg laver, og især hvis nogle af opskrifterne kan justeres til det bedre, efter I har afprøvet dem. Nå, men tilbage til min to-do liste. Her kommer der en protein-lchf-kvalitets-fuldstændig-fremragende-to-do-opskriftsliste ( 🙂 ):

  • Meatza
  • Rootza
  • Tærte med bund af hk. kød
  • Proteinpandekager goes proteinvafler
  • Italiensk kyllingesalat med pinjekerner, avokado & langtidsbagte tomater
  • Syltede champignon
  • Hj. ketchup af langtidsbagte cherrytomater
  • Madpandekager af æg og creme fraiche
  • Blomkålsmos med flødeost og muskatnød
  • Blomkålsrösti
  • Blomkålsrissalat
  • Melanzane goes LCHF
  • Low Carbonara
  • Byg selv hotdogs med grøntsagsfladbrød

 

Hold da op, den var lidt længere end jeg troede. Kunne blive ved, men indtil videre denne to-do liste, som jeg i nærmeste fremtid vil prøve af, og som I vil få opskrifter på her på bloggen, så snart jeg har været i køkkenet 😉

Har I flere opskrifter, som I gerne vil have afprøvet, eller har I ligefrem prøvet nogle af ovenstående, vil jeg meget gerne have en lille kommentar derom.

– Laura

 

Alting starter et sted

Grunden min for at lave denne blog er, at jeg vil samle alle mine tanker og idéer om mad ét sted, så de ikke roder rundt i mit i forvejen forvirrede hoved 🙂

Allerede fra start kan jeg sige, at jeg ikke kommer med personlige indlæg for for mig er der nok stof indenfor madområdet til, at jeg kunne skrive herfra og til månen om alle de opskrifter, jeg gerne vil afprøve.

Nogle gange ender det godt, andre gange ender det skidt – jeg er ikke uddannet kok, ikke uddannet sundhedsekspert, men jeg prøver at stykke nogle opskrifter sammen med inspiration fra bl.a. LCHF, Sundhedsstyrelsens kostråd, fitnessopskrifter, gourmetblogs, mm.

Det gælder om at finde lysten til at prøve noget nyt, og lykken ved at glæde sine nærmeste med mad, der egentlig bare fokuserer på én ting, kvalitet.

En ny blog skal jo have hjælp udefra til at skabe sig selv, og derfor ville jeg klappe i mine små pølsefingre, hvis du (ja dig, der BARE lige hurtigt kommer forbi ;-)), har lyst til at skrive, hvad du evt. savner ved andre madblogs, eller om du har nogle idéer til opskrifter, som du altid godt har kunnet tænke dig at lave.

Forslag er der mange af, og alle modtages med kyshånd herfra.

– Laura