Skyr-kage goes LCHF-islagkage goes...

Italienske kyllingepølser m. tomatsovs

 

Mamma mia!

Mamma mia!

Når der skal italiensk på bordet, så skal der italiensk på bordet! Dog vil en italiensk Mamma nok ikke bifalde denne version på samme måde, som en dansk mor. Opskriften er stærkt inspireret af det italienske køkken, men med et strejf af nutidens trends.

Havde vi været i Italien, var det blevet til frisk fettucine, med solmodne bøffeltomater indkogt med frisk hvidløg, mozarella og basilikum. Men, Danmark it is, ikke at det har gjort smagen mindre god!

 

Opskrift

3-4 personer

Salsa di pomodoro con basilico e spinaci

2 ds. hakket tomater med basilikum

1 fed hvidløg

Frisk spinat efter behov

1 spsk. citronsaft

½ tsk. sukker

2 tsk. oregano

Salt & peber

Kog alle ingredienser i en pande, og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft. Lad det koge op i cirka 5 minutter, hvorefter du hælder tomatsaucen i et ildfast fad. Kommes i ovnen ved 200 grader i cirka 10 minutter.

10318755_10203909440960200_85500376_n

Simrende tomatsovs med basilikum, hvidløg og lækker frisk spinat.

 

 

Kyllinge”pølser”

400 g hakket kylling

1 fed hvidløg

2 æg

½ dl rasp

1 spsk. mælk

Salt & peber

Alle ingredienser blandes godt sammen, formes til pølser, frikadeller, eller en helt anden form, og steges på panden i en god olivenolie. Kyllingepølserne ligges ovenpå tomatsaucen i ovnen, hvor de skal ligge i 5-10 minutter.

 

Grøntsagsspaghetti

½ pakke fuldkornsspaghetti

(Du kan også vælge at bruge fx frisk fettucine, alm. spaghetti, mm.)

7-8 gulerødder

Salt

Skræl gulerødderne, og lav spaghettistrimler med din skræller efterfølgende. Kom spaghettien i det kogende vand, og giv det 10-13 minutter. De sidste 5 minutter skal gulerodsstrimlerne koges med.

OBS! Hvis du ønsker en variation, som er lig nutidens squashspaghetti-bølge, kan du vælge kun at bruge gulerods- eller squashstrimler som spaghetti.

Anret de enkelte dele, og drys evt. med friskrevet parmesan eller mozarella.

God fornøjelse!

– Laura

Bon appetit!

Bon appetit!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyr-kage goes LCHF-islagkage goes...