Alting starter et sted

Alting starter et sted

Grunden min for at lave denne blog er, at jeg vil samle alle mine tanker og idéer om mad ét sted, så de ikke roder rundt i mit i forvejen forvirrede hoved 🙂

Allerede fra start kan jeg sige, at jeg ikke kommer med personlige indlæg for for mig er der nok stof indenfor madområdet til, at jeg kunne skrive herfra og til månen om alle de opskrifter, jeg gerne vil afprøve.

Nogle gange ender det godt, andre gange ender det skidt – jeg er ikke uddannet kok, ikke uddannet sundhedsekspert, men jeg prøver at stykke nogle opskrifter sammen med inspiration fra bl.a. LCHF, Sundhedsstyrelsens kostråd, fitnessopskrifter, gourmetblogs, mm.

Det gælder om at finde lysten til at prøve noget nyt, og lykken ved at glæde sine nærmeste med mad, der egentlig bare fokuserer på én ting, kvalitet.

En ny blog skal jo have hjælp udefra til at skabe sig selv, og derfor ville jeg klappe i mine små pølsefingre, hvis du (ja dig, der BARE lige hurtigt kommer forbi ;-)), har lyst til at skrive, hvad du evt. savner ved andre madblogs, eller om du har nogle idéer til opskrifter, som du altid godt har kunnet tænke dig at lave.

Forslag er der mange af, og alle modtages med kyshånd herfra.

– Laura

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alting starter et sted